Løsningsautomaten

Nej til løsningsautomater.
Løsningsautomaten er en metafor for den velmenende leder eller medarbejder, der altid er klar med en løsning eller et forslag. I den bedste hensigt kommer løsningsautomaten til at stå i vejen for andres udvikling. Ejerskab opstår, når man finder løsninger sammen.

Det er jo lidt paradoksalt, men når du har fastmonteret løsningsautomaten i dit sind, så kan ønsket om at hjælpe have den stik modsatte effekt. Du vil så gerne bare hjælpe til, og DU står i vejen!

Når du har taget beslutninger, og løst problemer i samarbejde med kolleger, har du tændt for uendeligt meget mere ejerskab, end hvis du har trukket en løsning hos en kollega eller leder.

Dette er ikke en nem balancegang, for hvornår skal der skæres igennem og leveres en løsning for, at alle kan komme videre? Hvornår skal der holdes lidt igen i tiltro til, at de bedste løsninger er dem der findes mellem kollegerne?

Spørg dig selv: Hvornår bliver du løsningsautomat? Hvordan kommer du – ubevidst – til at stå i vejen for kollegers eller andres udvikling?